Fakta og regler om frilandsgrise

Frilandsgrise fødes i hytter på marken og går sammen med soen i mindst 5 uger inden de små grise kommer på stald. I stalden har de halm at ligge i og adgang til et udendørsareal. Hvor meget plads de har i stalden afhænger af, hvor store grisene er. Når de vejer 100 kg har frilandsgrisene et areal på mindst 1,20 m2 pr. gris. Grise på friland får konventionelt foder, men de skal også have grovfoder. Kød fra frilandsgrise er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.

Fakta om økologiske grise

Økologiske grise fødes - ligesom grise fra friland - i hytter på marken og går sammen med soen indtil de mindst 7 uger gamle. Herefter kommer de fleste på stald, hvor de har halm at rode i og adgang til et udendørsareal. Hvor meget plads de har i stalden, afhænger af, hvor store grisene er. Når øko-grisene vejer 100 kg har de et areal på mindst 2,30 m2 pr. gris. Økologiske grise æder økologisk foder, der er GMO-frit, og de skal have grovfoder. Kød fra økologiske grise er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse og har det røde Ø-mærke, som fortæller at grisene har lavet efter de økologiske regler.

Hvad spiser frilandsgrise?

Økologiske frilandsgrise spiser primært foder, der er dyrket økologisk - uden brug af plantebeskyttelsesmidler. Ikke-økologiske fritgående grise får typisk almindeligt foder.

Hoveddelen af danske grises foder er korn - primært byg og hvede. Hertil kommer soja eller raps for at tilføje ekstra proteiner og aminosyrer samt vitaminer og mineraler. Der bruges også rug, havre, majs, fiskemel, kartoffelprotein, skummetmælkspulver og valle.

LÆS OGSÅ Kan man smage dyrevelfærd?

Mød de økologiske frilandsgrise

Hvert år i maj kan du på Sofari-dagen se og opleve det økologiske griseliv og få mere at vide om, hvad der kendetegner økologiske frilandsgrise og den økologiske produktion.

Læs mere om Sofari-dagen

Er frilandsgrise altid økologiske?

Der er forskel på friland og økologi. Frilandsgrise er ikke nødvendigvis økologiske. De kan både være økologiske og ikke-økologiske.

Forskellen ligger hovedsageligt i foderet. Derudover er der i økologireglerne en række krav, der skal være opfyldt, før en producent kan sætte det røde Ø-mærke på sit kød fra gris.

Pattegrise har mulighed for at blive længere hos deres mor (soen), og halekupering, hvor grise får klippet et stykke af halen, så der ikke opstår halebid, er eksempelvis forbudt i økologisk svineproduktion.

LÆS OGSÅ Regler om dyrevelfærd – kort fortalt

Kød fra frilandsgris får dyrevelfærdshjerter

Frilandsgrise kommer udenfor - i modsætning til almindelige grise, der primært bliver opdrættet indendørs i stalde. Blandt andet derfor får frilandskød tre mørkegrønne hjerter, som er det højeste niveau i det statslige dyrevelfærdsmærke ’Bedre dyrevelfærd’. Samtidig er halekupering ikke tilladt, så frilandsgrise har krølle på halen.

Dyrevelfærd handler om, hvordan dyrene har det, og om de får opfyldt deres biologiske behov.

Kød med dyrevelfærdsmærker bliver mere og mere udbredt i dagligvarehandlen. Det er fordi kød fra gris med et højt niveau af dyrevelfærd i stigende grad efterspørges af forbrugerne, og det påvirker udvalget i køledisken. 

LÆS OGSÅ

• Guide til dyrevelfærdsmærker
• Regler om dyrevelfærd – kort fortalt
• Kan man smage dyrevelfærd?
• Forskellen på konventionel og økologisk gris