Hvad er en frilandsgris?
Hvad vil det sige, at en gris er fra friland? Er den så også økologisk? Og lever den udendørs hele sit liv? Læs med her, hvor vi fortæller om de forskellige slags kød fra frilandsgrise, du kan finde i butikkerne.
Den økologiske gris liv - kort fortalt
Økologiske grise fødes også i hytter på marken og går sammen med soen indtil de mindst 7 uger gamle. Herefter kommer de fleste på stald, hvor de har halm at rode i og adgang til et udendørsareal. Hvor meget plads de har i stalden, afhænger af, hvor store grisene er. Når øko-grisene vejer 100 kg har de et areal på mindst 2,30 m2 pr. gris. Økologiske grise æder økologisk foder, der er GMO-frit, og de skal have grovfoder. Kød fra økologiske grise er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse og har det røde Ø-mærke, som fortæller at grisene har lavet efter de økologiske regler.
Hvad spiser grise?
Økologiske grise spiser primært foder, der er dyrket økologisk - uden brug af plantebeskyttelsesmidler. Andre frilandsgrise får typisk almindeligt foder.
Hoveddelen af danske grises foder er korn - primært byg og hvede. Hertil kommer soja eller raps for at tilføje ekstra proteiner og aminosyrer samt vitaminer og mineraler. Der bruges også rug, havre, majs, fiskemel, kartoffelprotein, skummetmælkspulver og valle.
LÆS OGSÅ Kan man smage dyrevelfærd?
Mød de økologiske frilandsgrise
Hvert år i maj kan du på Sofari-dagen se og opleve det økologiske griseliv og få mere at vide om, hvad der kendetegner økologiske frilandsgrise og den økologiske produktion.
Læs mere om Sofari-dagen
Er frilandsgrise altid økologiske?
Frilandsgrise er ikke nødvendigvis økologiske. De kan både være økologiske og ikke-økologiske.
Forskellen ligger hovedsageligt i foderet. Derudover er der i økologireglerne en række krav, der skal være opfyldt, før en producent kan sætte det røde Ø-mærke på sit kød fra gris.
Pattegrise har mulighed for at blive længere hos deres mor (soen), og halekupering, hvor grise får klippet et stykke af halen, så der ikke opstår halebid, er eksempelvis forbudt i økologisk svineproduktion.
LÆS OGSÅ Regler om dyrevelfærd – kort fortalt



Kød fra gris med et højt niveau af dyrevelfærd efterspørges i stigende grad af forbrugerne. Det påvirker udvalget i dagligvarehandlen, hvor kød med dyrevelfærdsmærker bliver mere og mere udbredt.
Dyrevelfærd handler om, hvordan dyrene har det, og om de får opfyldt deres biologiske behov.
Frilands-grise kommer udenfor - i modsætning til almindelige grise, der primært bliver opdrættet indendørs i stalde. Blandt andet derfor får kød fra frilandsgrise tre mørkegrønne hjerter, som er det højeste niveau i det statslige dyrevelfærdsmærke ’Bedre dyrevelfærd’.
LÆS OGSÅ Guide til dyrevelfærdsmærker