Det skal du bruge
2 personer
250 g hakket svinekød eller kyllingkød, ca. 10% fedt1 tsk olie
2-3 fed hvidløg
2-3 spsk sød chilisovs
1 knivspids tørret, knust chili
1-2 lime, 3-4 spsk limesaft
2-3 spsk sojasauce eller fiskesovs
Evt. 1 tsk sukker
100 g ærter, frosne
1 hjertesalat eller anden sprød salat
Purløg eller korianderblade
Tilbehør
Sojasauce1 lime
2 stk brød a 35 g
Ca. 15 minutter
Sådan gør du
Opvarm olien i en wok, sautepande eller stor pande og steg finthakket hvidløg et øjeblik heri. De må ikke blive mørke, for så er de bitre. Tilsæt kødet, vend jævnligt til det har skiftet farve. Lad det stege ca. 3 minutter, tilsæt chilisovs og tørret chili. Tilsæt og smag til med limesaft, sojasauce og evt. sukker, lad kødet stege yderligere 2 minutter. Kom kødet på en tallerken og stil det til side.
Hæld kogende vand over ærterne eller kog dem et par minutter. Kom dem i en si og hæld koldt vand over.
Skær den skyllede salat i strimler og bland kød og ærter i.
Pynt med skyllet og klippet purløg og limebåde.
Tips
- Retten kan også spises kold. Lav retten til to dage evt. til madpakken næste dag. Stil straks den portion, som skal gemmes, i køleskabet.
- Retten kan laves med hakket kød med en lavere fedtprocent, hvilket selvfølgelig vil give en mere mager ret.
- Salaten kan også laves med andre grøntsager, fx gulerødder, spidskål eller bønner.