Gode køkkenråd til når du håndterer kød
Vær opmærksom på følgende køkkenråd:
- Sørg for at kødet kommer hurtigt hjem og på køl efter indkøb.
- Korrekt køleskabstemperatur er højst +5 grader.
- Hold køleskabet rent.
- Tag først kødet ud af køleskabet, når det skal tilberedes.
- Marineret kød opbevares i køleskab under marinering.
- Optø frosset kød i køleskab.
- Undgå dryp fra fx optøede kødvarer på andre varer i køleskabet.
- Vask hænder før og efter berøring af rå madvarer.
- Skift karklud mindst hver dag - og husk, at karkluden skal vaskes ved mindst 60 grader.
- Brug altid rene redskaber.
- Vask skærebræt og kniv grundigt i varmt vand og opvaskemiddel efter partering og udskæring af råt kød - og lad det tørre helt, før det bruges igen.
- Det er praktisk at have flere skærebrætter, så du kan tage et rent og tørt til det næste, du skal skære ud.
- Sæt middagsrester hurtigt i køleskabet, også selv om de stadig er lune.
- Ved genopvarmning skal maden koges grundigt igennem.
- Mikrobølgeovne varmer ofte ujævnt, vær opmærksom på, at maden er gennemvarm over det hele.
- Vær ekstra påpasselig ved grillstegning i sommervarmen. Sørg for, at kødet er stegt tilstrækkeligt.
I øvrigt er det vigtigt at være opmærksom på følgende:
- Bland ikke rå varer med tilberedte varer
- Lær nogle grundlæggende regler for opbevaring af madvarer. Materiale fås bl.a. hos Fødevarestyrelsen.
- Forstå hvad tid og temperatur betyder for opformeringen af bakterier.