Vakuumpakket gris blev årets ret

Søren Gade overrakte prisen for årets ret i kategorien Land, mens prisoverrækkelsens konferencier Adam Price ser til. (Foto: Peter Prik Larsen)
24.09

Prisen for årets ret i kategorien ”Land” gik til Allan Poulsen fra Nimb Louise, for en ret bestående af gris, morkler og osten havgus, da de danske madanmeldere uddelte Årets Gericke-priser.

Årets bedste ret på de danske gourmetrestauranter er griseskank, som først er brændt og siden vakuumpakket sammen med morkler og belagt med et lag smeltet Havgus fra Arla Unika.

Det mente det danske madanmelderkorps, da de søndag den 23. september uddelte priser for årets bedste retter. Priserne kaldes også Årets Gericke, og gives i forskellige kategorier; Hav, Land og Sødt og Ost, foruden et andet specialpriser for årets bedste bistro, snack, udskænkning, betjening og årets comeback.

Tilberedte retter hele dagen
Adm. direktør i Landbrug & Fødevarer Søren Gade fik lov at overrække den prestigefulde pris for Årets Gericke i kategorien Land, der gik til Nimb Louise i Tivoli. Direktøren benyttede lejligheden til at takke topkokkene for deres arbejde med danske råvarer:

”Det er som om danskerne ikke altid ved, at vi producerer nogle af verdens bedste råvarer, så derfor er det fedt at være her i aften. Stor tak til jer for at I bruger dem,” sagde han til prisoverrækkelsen, hvor chefkokkene og chefsommerlierne fra de bedste danske restauranter var samlet til gallamiddag på Hotel- og Restaurantskolen i Valby.

Her havde kokkene hele dagen fremstillet og serveret de nominerede retter for et panel med kokke og danske madanmeldere. Gallamiddagen, der var sponsoret af blandt andre Landbrug & Fødevarer, var dog fremstillet af sønderjyske Restaurant Fakkelgaarden.

Køkkenchefen på Nimb Louise Allan Poulsen har kun regeret på Nimb siden foråret. Han kom fra en stilling hos Henne Kirkeby Kro i Vestjylland, der inden skiftet til Nimb vandt prisen for årets restaurant i Norden.

Se vinderretterne til Årets Gericke

Seneste nyt

Om vores madopskrifter

VoresMad.dk er vores måde at servere viden om maden og opskrifter i øjenhøjde med omtanke. Alle retter er gennemtestede med fokus på smagsoplevelsen og indeholder ikke mere fedt eller kalorier end nødvendigt. Fremgangsmåden er så ligetil som muligt, uden brug af unødvendige ingredienser, for mange gryder eller andet, og så har vi krydstjekket fødevaresikkerheden.

Få opskrifter på e-mail

Meld dit til VoresMad.dk's e-mail Opskriftservice og få inspiration til lækre retter hele året rundt.

Du kan få Opskriftservice 1 eller 2 gange om måneden, som det passer dig bedst.