Kom til æblehøst

14.09

Danmarks æbleavlere holder æblefest lørdag den 15. september. Flere steder kan du selv prøve at plukke æbler, moste og få slutresultatet med hjem.

Årets æblesæson står for døren og strækker sig faktisk helt til april næste år takket være muligheder for at holde æblerne friske henover vinteren. Som startskud holder et større udvalg af danske æbleavlere ”Æblets Dag” lørdag den 15. september, hvor der for ottende sæson i streg er mulighed for at få en masse at vide om de hen ved 50 forskellige sorter, der dyrkes i Danmark. Og naturligvis ikke mindst for at smage på produkterne.

”Sydpå har man tradition for at fejre høst af druer og andre fødevarer, og på samme måde vil vi gerne fejre den danske nationalfrugt og ikke mindst Gråstenæblet, som er Danmarks nationalæble. Perioden for æblehøsten strækker sig fra nu og helt ind til april næste år, fordi vi kan lægge æblerne i lufttætte dvalerum i de såkaldte æblehoteller. På den måde afbryder man modningsprocessen, så der også er danske æbler på markedet i begyndelsen af næste år, hvor man genoptager modningsprocessen,” siger Pernille Bech Jørgensen, marketingkoordinator for Gartneriernes Afsætningsudvalg (GAU), der står bag Æblets Dag.

Læs mere om æblehoteller

Lav selv æblemost
På Rosenlund plantage i Suldrup i Nordjylland er der mulighed for at tage børnene med ud og plukke æbler, deltage i at moste og også få slutresultatet med hjem for den nette sum af 25 kr. pr. dunk med 2,5 liter.

”Hos os er der mulighed for at komme helt tæt på og opleve, hvordan det er at plukke æbler og lave moste af dem. Der vil være en assistent, der hjælper med det praktiske, ikke mindst at putte æblerne i kværnen, men hvis man afsætter et par timer, kan man nå at få en dunk æblesaft, som man selv har lavet, med hjem,” siger Tanja Lund, der driver Rosenlund plantage sammen med sin mand.

Læs mere om, hvad man kan opleve på Rosenlund plantage og se billeder

Læs mere om æblefestival på Sæson for God Smag 

Hvad kan du lave med dit æblerov? VoresMad.dk giver dig tips til retter

Seneste nyt

Om vores madopskrifter

VoresMad.dk er vores måde at servere viden om maden og opskrifter i øjenhøjde med omtanke. Alle retter er gennemtestede med fokus på smagsoplevelsen og indeholder ikke mere fedt eller kalorier end nødvendigt. Fremgangsmåden er så ligetil som muligt, uden brug af unødvendige ingredienser, for mange gryder eller andet, og så har vi krydstjekket fødevaresikkerheden.

Få opskrifter på e-mail

Meld dit til VoresMad.dk's e-mail Opskriftservice og få inspiration til lækre retter hele året rundt.

Du kan få Opskriftservice 1 eller 2 gange om måneden, som det passer dig bedst.