Danskerne kender ikke sundhedsværdi af mælk og kød
29.06
En ny stor kostundersøgelse af danskernes spisevaner afslører at mælk, kød, ris og pasta ikke bliver forbundet med sunde kostvaner. Det skal et nyetableret privat-offentligt måltidspartnerskab dog søge at gøre op med.
Danskerne har nogle faste indtryk af, hvad der er sunde og usunde fødevarer. Frugt og grønt og fisk oplever flertallet som sunde og forbinder dem derfor også med sunde kostvaner, mens eksempelvis sukkersødet sodavand og fedtstof på brød bliver opfattet som usundt. Hvad der måske er mere overraskende er, at kød, mælk, ris og pasta, såvel som snacks, slik og kager havner i en grå mellemzone, hvor fødevarernes sundhed eller usundhed ikke har sammenhæng med, hvordan folk oplever deres kostvaner. Altså hverken positivt eller negativt. Det viser
en ny undersøgelse udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet for Landbrug & Fødevarer og Fødevarestyrelsen, hvor man har spurgt danskerne til, hvor sunde kostvaner de selv mener, de har, og sat det overfor, hvad de faktisk spiser.
”Der har været stort fokus fra fødevaremyndighedernes side på, hvad man gerne skal spise mere af. Fuldkorn, fisk, frugt og grønt eksempelvis. Men der har ikke fra myndighedernes side været kampagner på de øvrige fødevarer, som man også bør spise. Det er vigtigt at spise hele måltider for at få dækket behovet for sunde næringsstoffer. Og her er vi altså nødt til at blive klogere på de steder, hvor fødevarerne ikke bliver forbundet med noget sundt i danskernes optik. Vi ser jo eksempelvis, at de, der mente at have sunde kostvaner, spiste samme mængde svine-, okse-, kyllinge- og kalkunkød, som den gruppe, der mente at have usunde spisevaner,” siger Winnie Pauli, afdelingsleder for Mad, Måltider og Ernæring, Landbrug & Fødevarer.
Læs hele historien på FoodCulture.dk