Hjemlig kamp om madpakken

23.07

Kvinder og mænd er uenige om, hvem der oftest smører madpakken, viser undersøgelse om madpakker fra Landbrug & Fødevarer.

Kvinder smører flest af de 2 mio. madpakker, der bliver smurt i Danmark hver dag. Men både kvinder og mænd synes, at de er de primære madpakkesmørere i hjemmet. Det viser en undersøgelse om madpakker fra Landbrug & Fødevarer.

I undersøgelsen har mere end 60 procent af kvinderne svaret, at det er kvinden i husstanden, som oftest smører madpakkerne, mens kun 35 procent af mændene anfører kvinden som madpakkegeneral.

Omvendt svarer 44 procent af mændene, at det er manden i hjemmet, der oftest står for familiens madpakker. Det er kvinderne langt fra enig i, idet kun 14 procent af de adspurgte kvinder giver manden i hjemmet æren for at være primær madpakkesmører.

Læs også: Vi spiser sundt på farten

At smøre madpakke er en sur pligt
Ifølge sociolog og ph.d. i samfundsvidenskab Anne Holst Andersen kan den tvetydige opfattelse forklares med, at madpakkesmøringen for begge parter føles som en sur pligt:

”Opgaven med at smøre madpakker fylder meget, og det er samtidig et af de typiske gøremål, hvor vi svarer ud fra, hvordan vi gerne vil opfattes eller ser os selv. Det kan sammenlignes med, at vi ofte svarer ud fra vores ønsker eller ambitioner, når vi bliver spurgt, hvor ofte vi løber,” siger hun.
  
Lægger man kvinder og mænds svar sammen, smører kvinderne halvdelen af alle madpakker og mændene en fjerdedel. Resten bliver smurt af børn og i fællesskab.  

Læs hele historien på FoodCulture.dk

Madpakkeundersøgelsen

Madpakkeundersøgelsen er foretaget for Landbrug & Fødevarer af Userneeds blandt 1002 repræsentativt udvalgte personer i marts 2012.

  • Der smøres og spises dagligt omkring 2 mio. madpakker om dagen
  • I 41 procent af husstandene smøres der madpakke mindste fem gange om ugen
  • De vigtigste faktorer for madpakken er, at den skal smage godt og være sund.


Seneste nyt

Om vores madopskrifter

VoresMad.dk er vores måde at servere viden om maden og opskrifter i øjenhøjde med omtanke. Alle retter er gennemtestede med fokus på smagsoplevelsen og indeholder ikke mere fedt eller kalorier end nødvendigt. Fremgangsmåden er så ligetil som muligt, uden brug af unødvendige ingredienser, for mange gryder eller andet, og så har vi krydstjekket fødevaresikkerheden.

Få opskrifter på e-mail

Meld dit til VoresMad.dk's e-mail Opskriftservice og få inspiration til lækre retter hele året rundt.

Du kan få Opskriftservice 1 eller 2 gange om måneden, som det passer dig bedst.