Danskerne ønsker doggybags, men tabu står i vejen

23.07

Over halvdelen af danskerne ville mindske madspild ved at takke ja til en doggybag på en restaurant, hvis de havde diskret adgang til den, men kun hver tiende har bedt om en. Problemet er, at det er tabu, viser ny undersøgelse.

Når en flerretters menu byder sig til på restauranten er det fristende at slå til. Måske er der også penge at spare ad denne vej. Men mange danskere kender formentlig også fornemmelsen af at have overvurderet sin egen appetit og ikke at kunne spise op.
Alligevel har kun 12 pct. af danskerne bedt om en doggybag på en restaurant eller café i Danmark for at tage resterne med hjem, selv om hele 55 pct. ville tage imod en, hvis de havde nem og diskret afgang til den. Det viser en ny repræsentativ undersøgelse af TNS Gallup, foretaget for forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad.
”Med denne undersøgelse kaster vi nyt lys på tabuet om doggybags – og forhåbentligt inspirerer vi restaurationsbranchen med nogle konstruktive forslag. Det har længe være kendt, at danskerne opfatter doggybags som tabu. Men de nye tal viser, at flere vil være tilbøjelige til at bede om en doggybag, hvis restauranterne kunne håndtere sådanne på en mere diskret måde,” siger initiativtager til undersøgelsen Selina Juul, der er stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad.

Læs også på FoodCulture.dk: Madspild koster danskerne 16 milliarder

Betydeligt madspild
At der er væsentlige landvindinger at hente på området, hvis man gør noget, viser tal fra Nordisk Ministerråd. De danske storkøkkener smider således mad ud for ca. 140.000 tons om året. Herudover påpeger en rapport fra Unilever Food Solutions at 80 pct. af forbrugerne i den vestlige verden går op i, hvor meget mad, der går til spilde, når de spiser ude.
”Vi ved at storkøkkener er et af de steder, hvor man kan gøre en kæmpe indsats, ligesom cafeer og restauranter er oplagte steder at mindske madspild, når vi ser på tallene. Derfor er det netop også vigtigt, at vi ser nærmere på mulighederne ved at tilskynde danskerne til at bruge doggybags ved restaurantbesøg,” siger Klaus Jørgensen, chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer, der er med i Miljøministeriets charter mod mindre madspild, hvor en række organisationer og virksomheder har forpligtet sig til at komme med en række iniativer til at mindske madspild.

Del af større kampagne
Stop spild af mad satte tidligere på året fokus på brug af doggybags i en reklamefilm, hvor de landskendte snobber kendt fra Rytteriet, Poul og Fritz, spillet af Martin Buch og Rasmus Botoft, ligefrem selv talte for at benytte en doggybag ovenpå deres restaurantbesøg. Og netop arbejdet med at gøre op med tabu om doggybags er også én af kampagne anbefalingerne fra kampagnen mod madspild døbt "For resten Danmark", som blev lanceret i samarbejde med Forbrugerrådet, Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer i starten af sommeren.

Se hele Gallupundersøgelsen om doggybags

Seneste nyt

Om vores madopskrifter

VoresMad.dk er vores måde at servere viden om maden og opskrifter i øjenhøjde med omtanke. Alle retter er gennemtestede med fokus på smagsoplevelsen og indeholder ikke mere fedt eller kalorier end nødvendigt. Fremgangsmåden er så ligetil som muligt, uden brug af unødvendige ingredienser, for mange gryder eller andet, og så har vi krydstjekket fødevaresikkerheden.

Få opskrifter på e-mail

Meld dit til VoresMad.dk's e-mail Opskriftservice og få inspiration til lækre retter hele året rundt.

Du kan få Opskriftservice 1 eller 2 gange om måneden, som det passer dig bedst.