600.000 kopper kaffe med Naturmælk
Naturmælk har i samarbejde med Copenhagen Coffee Academy udviklet en særlig mælk, som gør sig godt i kaffen. Her er det den version med 1,5 pct., der bliver hældt i kaffen, men der findes også en med det halve fedtindhold, som er mulig at prøve i Roskilde-boderne. Foto: Christian Erin-Madsen.
06.07
Alle mejeriprodukter på Roskilde Festival bliver leveret af Naturmælk. Det gælder ikke mindst en særudviklet Cafémælk, der netop er blevet lanceret og som bliver serveret i festivalens mad- og kaffeboder.
Vil du have mælk i kaffen? Spørgsmålet kommer helt naturligt fra en pige i sort uniform-t-shirt. Hun står i Peter Larsens kaffebod ved teltpladserne i G-området på Roskilde Festival. Svaret på spørgsmål svinger højst sandsynligt som et menneskeholdt festivalflag, men et andet og for mange ligeså centralt spørgsmål bliver ikke stillet: Hvilken mælk vil du have i? Peter Larsens kaffe står for klart størstedelen af alle kaffeleverancerne på Roskilde Festival, og de har valgt udelukkende at anvende en særlig
specialudviklet Økologisk Cafémælk produceret af Naturmælk i al deres kaffe. Det er første gang Peter Larsens kaffe leverer de opkvikkende kopper til festivalen.
”Vi har i forvejen haft et rigtig godt samarbejde med Naturmælk på vores kaffebarer rundt om i landet, fordi de har super gode produkter at arbejde med. I år har de lanceret en Cafémælk på kun 0,7 pct., som er en videreudvikling af en biodynamisk cafémælk på 1,5 pct., som blev lanceret for nogle år siden. Nu prøver vi dem begge af i vores boder, for at se, hvad folk bedst kan lide, og jeg er spændt på reaktionen, for hvis det giver den samme oplevelse, vil ni ud af ti vælge den lave fedtprocent,” siger Lars Aaen, marketing- og eventmanager hos Peter Larsens kaffe. Han anslår at de har 40-50 boder og omtrent 200 mand med på festivalen.
”Vi forventer, at der bliver drukket omkring 5,5 tons kaffe på festivalen. Det svarer til ca. 600.000 kopper,” supplerer Lars Aaen.
Læs hele historien på FoodCulture.dk