Mælken på bordet
Mælkens lange vej fra gård til bord er nu slut. Igennem kæden har landmænd, chauffører, mejerister og butiksfolk gjort en stor indsats for at levere et sikkert og velsmagende kvalitetsprodukt til forbrugeren.
Udgangspunktet, den ubehandlede mælk fra koen, kan nu nydes i form af en af de mange forskellige typer mælk, der findes på markedet, eller i en af de mange retter, mælken finder anvendelse i.
Fødevaresikkerhed Når mælken eller fløden skal på bordet kan det være en fordel kun at stille den mængde frem, der skal bruges. Du kan for eksempel hælde det op i en kande, og stille den på bordet i stedet for hele kartonen. Eventuelle rester i kanden kan du så hælde i vasken efter brug. På den måde gemmer man ikke på et mælkeprodukt, der kan have stået fremme og er blevet opvarmet i flere timer. Derved sikres holdbarheden af den mælk, der ikke er blevet brugt endnu.