Find en anden god opskrift


  • Ca. 30 minutter

Grillet svinekotelet med grøntsagscouscous

Ingredienser (4 personer)

4 svinekoteletter uden ben, 2 cm tykke, a ca. 125 g 

Marinade
1 spsk frisk ingefær
2 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
2 tsk spidskommen
salt og peber
1 lime eller citron

Grøntsagscouscous
2 gulerødder
4 stilke blegselleri
1 gul eller rød peberfrugt
evt. 1 stærk chili
4 dl couscous, 300 g
2 spsk olivenolie
salt og peber
frisk koriander eller bredbladet persille

Sådan gør du

Rør marinaden sammen af finthakket ingefær og hvidløg, olie, krydderier og saft af en lime eller ½ citron. Hæld marinaden over kødet og vend det. Lad det marinere mindst 15 minutter og højst ½ døgn i køleskab. Grill koteletterne ca. 4 minutter på hver side, ca. 8 minutter i alt.

Gulerødder, blegselleri, peberfrugt og evt. chili skæres i små tern. Vandet til couscous koges og grøntsagerne koges heri et par minutter før couscous tilsættes og koges - se kogetiden på emballagen. gryden tages af kogepladen og olien røres i. Smag til med salt og peber. Lad det evt. afkøle. Ved servering vendes friskhakket koriander i.


Få opskrifter på e-mail 1 eller 2 gange om måneden

Opskriften er udafbejdet af: Pernille Bækgaard.

Tips

  • Medaljoner af svinefilet eller nakkekoteletter kan bruges i stedet for svinekoteletter.

Flere tips og ideer til at du bliver bedre i køkkenet

Energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Med fedtkant
Protein 22%
Kulhydrat 42%
Fedt 36%
2645 kJ - 630 kcal

Uden fedtkant
Protein 25%
Kulhydrat 47%
Fedt 28%
2345 kJ - 560 kcal


Blive klogere på ernæring